AFGANG 2025

Marie Flarup Kristensen
Mor er et teater

Video, bomuldslærred indfarvet med kraprod Medvirkende: Marie Flarup Kristensen og Birgitte Flarup
Klipper: Marie Flarup Kristensen
Lyddesign: Frederikke Maria Krebs Bahn Tid: 34:22 min.

Min fascination af kvindespøgelser – de usynlige, ofte oversete figurer, der hjemsøger vores kollektive bevidsthed – driver mit arbejde. Jeg udforsker det feminine i både materiale og form, og undersøger hvordan populærkultur forstærker sociale konstruktioner.
Ofte tager jeg udgangspunkt i kønsrepræsentationer i litteratur, TV og film, hvor jeg omskriver kendte myter og fortællinger. Mine værker spænder over tekst, film, skulptur og installation – og interagerer ofte med de rum, de er en del af. Min kunstneriske proces er drevet af intuition, og i arbejdet med levende billeder skaber jeg et kollektivt rum, hvor leg og omsorg er centrale elementer.