Afgang 2018

The Drama Afgang 18. Det Fynske Kunstakademis afgangsudstilling på Brandts 13
18. 
maj til 1. juli 2018. Fernisering torsdag d. 17. maj kl. 17

Kunstnere: Pernille Kragh Christensen, Bertil Osorio Heltoft, Anna Weber Henriksen, Jeppe Jørgensen, Lea Momberg, Rasmus Myrup, Jonas Kjeldgaard Sørensen, Helene Vestergaard.

Kurator: Charlotte Sprogøe

The stage is not merely the meeting place of all the arts, but is also the return of art to life.”
-Oscar Wilde ‘The Truth of Masks: a Note on Illusion’

Den 17. maj åbnes dørene for dette års afgangsudstilling for Det Fynske Kunstakademi. Publikum inviteres her indenfor til et møde med en helt ny gruppe færdiguddannede kunstnere fra et af Europas meget velansete kunstakademier.

Årets afgangshold sættes af en række unge kunstnere der igennem deres 5. årige studie i Odense, har bidraget til den fynske kunstscene med etablering af kunstnerdrevne udstillingsteder, projektrum og begivenheder. Samtidigt har de udgjort en portal, fra det lokale miljø til den internationale kunstscene, igennem deres møder med gæstelærere og deres udveksling med andre akademier, og andre kunstmiljøer i Europa: Paris, Stockholm, Frankfurt mv. Det er med andre ord en velorienteret trup af kunstnere, der er særdeles aktivt performende, man denne sommer har mulighed for at opleve i stor skala i Odense.

Årets afgangsudstilling folder sig ud i et af Danmarks første store bygningsværker skabt særligt til at opleve kunsten. Det er den smukke klassiske museumbygning der tidligere var Det Fynske Kunstmuseum, som nu er Brandts 13, og som fra i efteråret vil være Det Fynske Kunstakademis nye hjem. Her, bag tempelgavlen og billedfrisen over den nordiske fortid, er der blevet præsenteret skildringer af verden, igennem den fynske kunsts billeder, siden museet blev grundlagt i 1885.

Årets titel er ‘The Drama’. Titlen er en reference til teateret, til en gruppe aktører med hver deres karakter og position, og til et scenerum med dets åbne plan, hvor alt fra maskespil, iscenesættelse og scenarieskabelse kan udfolde sig. Et drama opstår allerede der, hvor en aktør indtager en scene og sætter en handling igang. Herefter kan alt finde sted. Fra det episke til det intime, fra det dramatiske til det poetiske.

Kunstnerne arbejder i en række medier fra maleri, tegning, film, virtual reality, skulptur til det researchbaserede. Fælles er de om det installatoriske der breder værkerne ud og forholder dem til rummet. En række værker er herudover baseret på manuskripter – dialog, monolog og fortælling.

‘The Drama’ indledes med en prolog i forhallen, hovedscenen er i museets skulptursal, udstillingen bevæger sig herefter op ad trapperummet bag balkonen, til bagscenen, hvor man finder et kunstnerens værksted og øverst oppe på 2. sal, intimscenen, hvor et utopisk scenarie udspiller sig.

Kurator
Kurator Charlotte Sprogøe har tidligere gæstet Odense som kurator på Skulptur Odense 14. Hun har tidligere bl.a. arbejdet på Statens Museum for Kunst, U-turn Kvadriennale for samtidkunst, været chef kurator på Århus Kunstbygning, kunstnerisk leder af Copenhagen Photo Festival og leder af Tranen og fungerer som uafhængig kurator med fokus på den yngre internationale samtidskunstscene.

Udstillingen er åben fra 18. maj til 1. juli 2018

I forbindelse med udstillingen udgiver Det Fynske Kunstakademi et katalog designet af Studio Rosenmunthe der lanceres 2. juni kl. 14 på Brandts 13.
Download pdf-version her

Udstillingen er støttet af: Toyota Fonden, Augustinus Fonden og HC Andersen Festivalen.

Tak til: Gæsteatelier Hollufgård, Fyns Grafiske Værksted, Jonas Vang Hansen  Stine Nygaard, Heidi Nikolaisen, Laboratoriet for grafik og maleri, Drift og Anlæg, Park og Vej – Odense Kommune, Det Kongelige Teater – Balletskolen Odense, Birgitte Kragh, Helen Kragh, Anne Kragh Christensen, Sara Kragh Christensen, Morten Dall, Brandts værksted, museumsinspektør Ellen Egemose & museumsinspektør Anna Krogh.

Brandts 13
Jernbanegade 13
Odense
+45 65 20 70 00

Åbningstider:
Onsdag til søndag 10-17
Torsdag 12-21