Afgang 2023

The House Guest, 2023
Sabrina Lucia Morales
Skulpturgruppe, glaseret keramik

I min praksis beskæftiger jeg mig med det modsatte af det gode og romantiske, det vi ikke længes efter, eller drages af. Mørket som den uromantiske del af naturen, det grumme, den del vi oftest ikke gider beskæftige os med, men den er til stede og skal også have en plads i landskabet.

Mit afgangsværk er en dialog imellem flere ler-skulpturer, der låner visuelt udtryk fra populærkulturen og det overnaturlige, som så smelter sammen i en mere åben fortælling om mørket. Et flydende rum i overgang imellem noget – et potentielt øjeblik hvor drømme, længsler, frygt, fortid og fremtid kan mødes, og vi kan øve os i at begribe tragedier, skam, forandringer, ved at forbinde os og kigge ind, ud, ned i mørket.

Sabrina Lucia Morales, maj 2023