Afgang 2023

All That Is Real, 2023
Simon Ganshorn
Maleri, variable materialer, video: 7 min

En visuel kugledyne, et velplaceret hårdt tryk på kroppen, en behagelig hvisken. Det er den fysiske stimulering af kroppen gennem maleriet, jeg afsøger og ikke maleriet som medie.

Mit projekt består af 4 værker (3 kollager og et videoværk). I videoværket All That Is Real gør jeg brug af en animeret karakter, som jeg tidligere har arbejdet med. Denne karakter forsøger efter bedste evne at formidle mit projekt. Scener fra mit liv, en monolog, personlige fortællinger og blandede spørgsmål udgør årsagen til de fysiske objekter.

Kollagerne i All That Is Real tager afsæt i en stor interesse for alternative materialer. Jeg har de sidste 3 år arbejdet målrettet på at komme i mål med en type værker, der imiterer mine oliemalerier, men samtidig fungerer som en kontrast. Jeg tænder på rekontekstualiseringen af de givne materialer og er meget optaget af de små formater og den intimitet, de ofte ligger op til.

Simon Ganshorn, maj 2023