Afgang 2023

HÅB ER NOGET VI SKAL OPFINDE, 2023
Sofie Brag
Installation, 5x papmaché skulpturer, jord, skyggebilleder på væg, tekst på plade

Med afsæt i DIY- og populærkulturen, udarbejder jeg værker, som primært materialiserer sig i analoge medier såsom; skulptur, tegning, tekst – altid i en kropslig relation. De sidste fem år har jeg arbejdet mest med skulpturer i papmaché. Disse bliver hjem for et givent koncept, en given tematik eller følelse. Oftest refererer mine værker fra en krop tilbage til en krop.

HÅB ER NOGET VI SKAL OPFINDE er skulptur, tekst og tegning samlet i en installation. Værket iscenesætter vores nutidige møde med KNÆLERVÆSNER. Et nutidigt møde med både fortiden og fremtiden, kroppen og naturen. Dét møde skaber et moment, hvor der sættes spørgsmålstegn ved vore vanlige roller og magtforhold kommer til forhandling.

Sofie Brag, maj 2023