Afgang 2022

Med fravalget af en titel, der definerer årets afgangsudstilling som andet end blot og bart AFGANG 2022, har dette års afgangsstuderende ved Det Fynske Kunstakademi valgt at understrege situationen og den helt tydelige præmis for udstillingen: at den er skabt med formålet at fremvise de forskellige kunstneriske positioner, som med en uddannelse fra Det Fynske Kunstakademi i ryggen, nu bevæger sig ud i det professionelle liv som billedkunstnere.

Udstillingen består af en række meget forskelligartede værker formet af individuelle praksisser med vidt divergerende kunstneriske udtryk. Som et samlet udsagn markerer udstillingen bevægelsen fra de kunststuderendes fællesskabs forenende ramme for det kunstneriske virke til en ny æra, hvor det netop er den enkelte med deres helt egne, individuelle kunstnerskaber, som fokus ligger på.

Afgangsudstillingens rigdom ligger i den mangfoldighed og udvidelse af kunstens sprog, som de studerende udtrykker og bidrager til. Her fremviser de hver især deres egenartede, visuelle stemme og bliver hørt, set og forstået under institutionens ramme en allersidste gang.

I kataloget her lader vi også kunstnerne få ordet. Under hver kunstnerprofil forklarer den enkelte kunstner sit afgangsværk i forhold til sine interesseområder og praksis i øvrigt.

Nedenfor kan du læse kort om de otte kunstnere, der tager afgang fra Det Fynske Kunstakademi i 2022, og hvis afgangsværker du kan se på udstillingen.

Stort tillykke til alle afgængere, må det gå jer godt som nyuddannede billedkunstnere!

-Tone Bonnén, kurator

I sin praksis er Robin Højlund Baasch gennemgående optaget af hvordan det queer frigøres fra normen, og hvad det samtidig vil sige at eksistere og blive accepteret i en queer krop. Indenfor dette overordnede spørgsmål omsætter Baasch sine læsninger af sådanne queerteoretiske problemstillinger til forskellige fysiske og digitale, skulpturelle udtryk som bud på også den kropslige erfaring.

Med afsæt i fotografiet og med brug af restmaterialer fra forbrugsproduktionen udfolder Anne Mie Bak Andersen sin praksis i et spraglet men nøje kontrolleret og æstetisk ansporende univers. De smukke fotografier og stramt komponerede skulpturelle konstruktioner peger imidlertid mod foruroligende forhold og dystre perspektiver på menneskets omgang med naturen og vores fælles ressourcer.

I sin praksis er Naila Hekmat primært uddannet indenfor realistisk, figurativ maleri. I klare, visuelle billeder skildrer hun tøj og genstande, der er universelt genkendelige, men som hver især peger mod og aktiverer minder og fornemmelser med betydninger, der forandrer sig og varierer alt efter de individuelle oplevelser, som de også repræsenterer.

Alkymi, mareridt, guddommelige visioner og fiktive historiske artefakter er gennemgående temaer i Rumle Larsens praksis. Han er optaget af at fremskrive det mørke og mystiskes potentialer og integrerer gerne tegnformationer som en gennemgående visuel kode i sine værker.

Marie Rud Rosenzweig arbejder ofte serielt med faste formater. Indenfor maleriets, grafikkens eller skulpturens definerende rammer er hun optaget af at viderebearbejde en mangfoldighed af samtidens eksisterende visuelle sprog og informationer. Rosenzweigs blik er rettet mod den konkrete virkeligheds visuelle potentiale. I sin kunst bevæger hun sig motivisk frit mellem tingenes og fantasiens verden og peger på den måde på det mulighedsrum, der ligger i overskridelserne mellem de to sfærer.

Astrid Sandbæk er optaget af, hvad det vil sige at finde hjem og hvad idéen om hjemmet indebærer. Gennem en grundig afsøgning i forskellige materialer og kunstneriske udtryk tilnærmer hun sig en definition af hjemmet som et sted formet af og til og som kroppen. Samtidig reflekterer Sandbæk også det indre rum i hjemmet, og på den måde bliver hendes fremstillinger håndgribelige symboler for noget, der især har med følelsen af tilpashed og tryghed at gøre.

Byrummet er et gennemgående udgangspunkt for Jakob Sjøbergs værkpraksis. Han bruger egentlige, fundne ready-mades fra gaden og lader også motiver fra byrummet gå igen på fotografiske tryk, som begge dele integreres som kompositoriske elementer i keramiske relieffer. Han er optaget af keramikovnens evne til at sammensmelte og kombinere byens efterladenskaber med det keramiske materiale og at fremskrive et æstetisk potentiale i mødet mellem gadens materialer og kunstens traditionelt højkulturelle kontekst.

Mikkel Zia arbejder i maleri og tekst som de to gennemgående ben i sin praksis. Igennem begge udtryksformer afsøger han både æstetisk og åndeligt menneskets plads i forhold til andre mennesker og samspillet mellem mennesker og (landskabs-) rum. Han udtrykker sine iagttagelser i præcist styrede billedflader – både hvad angår maleriets opbygning af motivet i enkle farvefelter og tekstens prentede udfoldelse hen over papiret.