Afgang 2019
Morten Warborg Hansen
Dot. Comma. Slash.
Computer collage prints
”(I drømmen) begyndte kroppen at gå udad i folder oven på hinanden, der langsomt overdækkede min krop, og det blanke følelsesløse blik blev erstattet af en hensigt som jeg ikke kunne begribe.” Morten Warborg Hansen.
I en serie af tre værker udfoldes en beretning om sygdomslidelse, kamp og et gentagende møde med dødeligheden. Værkerne tager afsæt i en personlig diagnose, en alvorlig kronisk sygdom, der skal leves med, men som på samme tid fremtvinger en erkendelse af og en genkendelse i en ny form for menneskelighed; også i det, der føles umenneskeligt. Med de printede computercollager undersøges lagene af menneskelighed både teknisk og tematisk, og i trappeopgangen former collagerne tre afgrænsede universer, der tager fat i svære følelsesmæssige reaktioner på sårbarhed, selvidentitet og selvværd.
Morten Warborg Hansen har i en række tidligere værker arbejdet med digitalt udførte tegninger og collager. Metodisk rekonstruerer Hansen billeder digitalt ved at benytte de teknikker, der anvendes i traditionel collage. Til billedkonstruktionen anvendes fotos og videoer af fundet materiale, der ved overdrevent at gentage enkelte udvalgte dele således opbyggeren hel komposition.