AMCN udstilling 2026

Dybt inde i bygningen, bag de mobile reolsystemer, ligger nodearkivet. Et rum uden publikum, hvor musikken opbevares og cirkuleres i sin mest stille form. En pause mellem lyde.

Værket placerer sig i dette inderste lag.

Bag hylderne, i sprækken mellem væg og system, træder tre membraner frem. De er støbt i papirmasse fremstillet af kasserede nodeark. Opløst, blandet og presset til en ny overflade. Spor af det trykte bliver liggende som små ophobninger i materialet. Noget er forsvundet, noget træder svagt frem.

Membranerne fremstår organiske, næsten kropslige. Overfladen bærer aftryk af genstande fra musikerens hverdag som fragmenter af en praksis, der normalt ikke efterlader synlige spor. Her fastholdes de i en porøs struktur, der både optager og afgiver.

Værket er delvist skjult. Det kræver, at reolsystemet sættes i bevægelse, for at det træder frem. En forskydning af et eksisterende system, hvor beskueren aktivt må åbne rummet. 

En håndformet trækile indgår som en anden gestus. Den holder reolerne på plads, men bærer samtidig en sanselig reference til strengeinstrumentet. Det er en form, der ligger i hånden og griber bevægelsen.

Mellem det funktionelle og det formbare opstår en spænding. Værket samler det, der ellers passerer ubemærket: materialer, spor, bevægelser. Ikke som arkiv, men som et lag, der fortsat arbejder i bygningen.