AMCN udstilling 2026
Niklas Gjersøe
memories memorized, 2026
Amplifier, black steel pipe, processed sound from CD archive, transducer, wiring
—
I kælderen i Odense Koncerthus, bag lukkede døre, samles det, der er blevet til overs. Rækker af CD’er, optagelser, spor af det, der har lydt, og som nu er på vej ud. Et arkiv i opløsning.
memories memorized tager afsæt i dette sted og dets ophobede hukommelse.
To skulpturelle konstruktioner står mellem de tomme reoler. Opbygget af svejsede, segmenterede rør, hvis længder følger rummets egne frekvenser, fremstår de som koncentrationer af noget, der ellers ikke kan fastholdes. Materialet sættes i vibration og fungerer som både form og lydkilde.
Lyden er reduceret: to frekvenser, der griber ind i hinanden og forskyder sig gennem hinanden. Et minimum, hvor husets klanglige identitet træder frem som en vedvarende, næsten kropslig tilstedeværelse. Samtidig cirkulerer en bearbejdet rest af arkivets samlede lyd – som en lav, insisterende understrøm.
Værket opstår i spændingen mellem det, der forsvinder, og det, der aktiveres på ny. Samlingen opløses som fysisk materiale, men genopstår som resonans.
Mellem struktur og vibration, mellem lagring og lyd, får stedet en stemme. Som et ekko af det, der stadig findes indlejret i huset – en form for sonisk underbevidsthed, ophobet gennem tid.