AMCN udstilling 2024
Stalaktit, 2024
Pernille Emilia Kjær
Stål, reishi-svamp, microservomotor, ultrasonisk afstandssensor, lydsensor, buzzer, microcontroller, diverse elektroniske komponenter, silikone, latex, kabelbakke tilbehør, ledning, 3D-print
Borgernes Hus i Odense
Fotos af Brian Kure
Kig op, hvad ser du? Hundredvis af kabler slanger sig gennem bygningen, og med sig transporterer de data, information, e-mails og viden til mennesker, andre computersystemer og en verden udenfor. Som en organisk entitet skaber dette levende netværk sin egen konfiguration af sprog og muligheder. I en kontekst, der er yderst systematiseret og kontrolleret, opererer denne type økosystem på højtryk efter sin egen interne logik, som majoriteten af os er ekskluderet fra, og peger mod ting uden for vores kontrol.
Langs trapperne i Borgernes Hus har Pernille Emilia Kjær installeret bevægelsessensorer, som producerer en lyd, når en forbipasserende krop registreres. Som reaktion på lyden aktiveres hendes installation i kælderens magasin. Her strækker tørrede reishi-svampe sig som fingerlignende vedhæng fra kabelsystemet. Små motorer sætter dem i bevægelse, så de animeres og danner en ukonventionel alliance med bygningens IT-system. Kickstartet af menneskekroppe, der strømmer gennem huset, opstår et netværk af indbyrdes forbundne væsener. Binært data omdannes til komplekst organisk liv, som rummet transformeres til et underjordisk miljø og fyldes af et dryppende, mekanisk lydbillede.
Tekst af Jes Fernie