AMCN udstilling 2024
Nu ser du verden gennem vores øjne, 2024
Kristian Blomstrøm Johansson
Transparent solfilm og matteret vinduesfolie
Borgernes Hus i Odense
Foto af Brian Kure
Disse øjne, som kigger på os, når vi bevæger os rundt i Borgernes Hus, hvad vil de? Beskytter de os, eller sporer de os? Opmuntrer de os til at se på andre, til at komme i kontakt med vores medmennesker, eller fremmedgør de os og styrker vores stadig mere skrøbelige, paranoide selvfølelse?
Ved at anvende denne enkle, kønsløse grafik på bygningens vinduer har Kristian Blomstrøm Johansson forvandlet en offentlig institution til et altseende væsen, der på én gang er foruroligende og fascinerende.
Titlen på værket kommer fra en gravsten i nærheden af kunstnerens hjem og rejser flere spørgsmål: Hvem taler? Er dette erklærende, insisterende udsagn festligt eller hævngerrigt? Placeret her i biblioteket kunne ”vores” henvise til de borgere, der bruger bygningen, til kommunen, der kontrollerer bygningen, eller til de bøger, der befinder sig i bygningen.
Tekst af Jes Fernie