AFGANG 2024

Det er med stor glæde, at Det Fynske Kunstakademi inviterer til åbning af den årlige afgangsudstilling AFGANG 2024 torsdag d. 16. maj kl. 16.00-19.00.

Afgangsudstillingen er kulminationen på Det Fynske Kunstakademis 5-årige billedkunstuddannelse og dette års dimittender er: Anders Aarvik, Esben Ild Ingemann Larsen, Mads Grønberg, Mai Northcote, Marie Louise Westring Hvidman, Meret Krasa, Signe Maria Friis og Sofie Sjöö.

De otte kunstnere har produceret afgangsværker skabt specielt til denne lejlighed og Akademiets smukke Skulptursal. Vi ser frem til at dele resultatet med jer, når vi d. 16. maj åbner dørene til en festlig fernisering med tale af bl.a. kurator Louise Lassen Iversen.

Udstillingen er venligst støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Møllerens Fond og 15. Juni Fonden.

AFGANG 2024 er åben fra d. 16. maj til d. 22. juni.
Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00 og lørdag-søndag kl. 12.00-16.00 (helligdage undtaget).

Efterfølgende vil udstillingen blive vist på SAK Kunstbygning i Svendborg i perioden d. 28. juni – 9. august. Fernisering d. 28. juni kl. 14.00-16.00.