Offentligt foredrag / Augusta Atla

I anledning af 100-året for kvinders adgang til samme undervisning som mænd på Det Kongelige Danske Kunstakademi inviterer Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS) til en foredragsrække.

Det første foredrag er med Augusta Atla, som afholdes torsdag d. 26.9 kl. 16 til 17:30 i samarbejde med Det fynske Kunstakademi. Augusta Atla vil blandt andet tale om kvindelige kunstnere, og deres manglende repræsentationer i kunsthistorien.

Efter talken vil KKS invitere på et glas cava. Alle er velkomne.

 

Kvindelige Kunstneres Samfund er en forening til fremme af lige vilkår for kvindelige kunstnere, kunsthåndværkere og designere. Foreningen blev stiftet i 1916 af blandt andre Anne Marie Carl- Nielsen og Anna Ancher. Foreningen råder over et stort arkiv, og har udgivet bogen “100 års øjeblikke”. Medlemmer optages to gange årligt og er gratis for studerende.

Augusta Atla, født 1979 i Gentofte, er en dansk billedkunstner, debattør og skribent. Hun vil i sin talk blandt andet tale om køn som politik, historieskrivning, mandlige muser og “the female gaze”.

Augusta Atla arbejder desuden som aktivist og debatterer emner som kunstnerisk frihed, kunsthistorieskrivning og uligheder mellem køn.

Augusta Atla er uddannet billedkunstner fra Goldsmiths College og University of London samt Master of History & Theory fra Architectural Association. Hun bor og arbejder i København.

http://www.kks-kunst.dk/

https://www.augustaatla.com/