NEW AGE – på den anden side
NEW AGE – på den anden side
Fredag den 15.11 og lørdag den 16.11
Det Fynske Kunstakademi og Odense Musikbibliotek har sammensat en mini-festival med en række kunstnere, der i lyd, billede, installation, performance og tale alle omfavner det sfæriske, magiske og spirituelle for at sende os på en rejse, vi ikke har været på før. En rejse om på den anden side af det kollektivt ubevidste, der udgør vores stabile verdensbillede… tror vi.
Fri entré til arrangementer i Akademiets regi, hvor publikum i løbet af det to dage lange program har mulighed for at opleve:
Forsker og forfatter Kasper Opstrup fortælle om æstetiske strømninger af mystisk utopisme gennem det 20. århundrede fra surrealisme til i dag. Foredraget “Åndedans som reaktion på fejlslagne revolutioner” finder sted på Odense Musikbibliotek, Borgernes Hus, fredag d. 15.11 kl. 11.00-12.30.
Samme eftermiddag vil billedkunstner Lea Porsager fortælle om sit kunstnerisk arbejde, der sammenfletter film, skulptur, fotografi og tekst i et felt, der omfatter videnskab, politik, feminisme og esoterisme. Foredraget “ghOsthunting – an escape Of sOrts” finder sted kl. 13.00-15.30 i Læsesalen på Det Fynske Kunstakademi.
Kl. 16.00 fredag d. 15.11 åbner vi dørene for “The effect of a flickering light should never be ignored” – en installation af komponist, kunstner og forfatter TR Kirstein. Fernisering i Akademiets Skulptursal kl. 16.00-18.00.
Lørdag d. 16.11 vil fotograf og musiker Hans Kristian Hannibal-Bach give en yoga-koncert og sammen med en yogainstruktør guide publikum gennem koncerten. Oplevelsen bliver mediterende bl.a. ved at trække på vores forbindelse til naturen og de gamle stammerytmer. Koncerten finder sted i Skulptursalen på Det Fynske Kunstakademi. Husk at medbringe yogamåtte.
Programmet for NEW AGE inkluderer også koncerter og foredrag på Odense Musikbibliotek – du kan finde yderligere information om arrangementerne og det fulde program ved at følge linket her