I AM HUMAN TOO lyd og lysinstallation i FAA Project Room

I Am Human Too er en lyd- og lyskunstinstallation, der undersøger menneskekroppens rytmer.

Performance i FAA Project Room d. 20. oktober kl.19.00 og 20.00 af kunstnerne Sara Arenfeldt Kragh og Morten Poulsen. Hver performance varer ca. 30 minutter, hvorefter kunstnerne fortæller om deres samarbejde og individuelle praksis.

Morten Poulsen er trommeslager, komponist og lydkunstner, og færdiggjorde i 2014 sin bachelor fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg. Siden 2014 har han udgivet 3 plader på sig eget pladeselskab Outrovaert, lavet events der bryder med de normale koncert-konventioner i serieprojektet DADADOIT og produceret lyd-installationer såsom Temple for Oxóssi ved LandShape Festival 2016.

Sara Arenfeldt Kragh er 2. års-studerende på det Fynske Kunstakademi. Igennem de sidste 4 år har hun boet henholdsvis i Odense og Colombia, hvor hun har arbejdet med lys som medie i installation, scenografi, lysdesign og performance.

I Am Human Too, Det Fynske Kunstakademi, FAA Project Room på 4.sal. Fri entré.
Udstillingen er støttet af Odense Kommune, By og Kulturforvaltning og arrangeret i samarbejde med Odense Musikbibliotek. Udstillingen kan ses til og med d. 20. oktober.