DFK ansætter Kristoffer Ørum som professor og Mathias Danbolt som kunstteoretiker

Det Fynske Kunstakademi ansætter Kristoffer Ørum som professor i samtidskunst. Kristoffer Ørum er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i KBH og Goldsmiths i London. Kristoffer Ørum virker bl.a. som installations- og videokunstner og har primært arbejdet sammen med Anders Bojen i duoen Anders & Kristoffer. Kristoffer Ørum har deltaget på en lang række separat- og gruppeudstillinger i ind- og udland på bl.a. Flux Factory, New York, Gallery Factory, Seoul, Alternativa, Gdansk, Berlinische Galerie, Berlin, Maison Européenne de la Photographie Paris, m.fl og i Danmark på bl.a. Overgaden, Kunsthallen Brandts, Museet for Samtidskunst, Den Frie, m.fl. Læs mere her: http://www.anders-kristoffer.dk

Det Fynske Kunstakademi ansætter ligeledes den norske kunsthistoriker Mathias Danbolt som kunstteoretiker. Mathias Danbolt er i færd med at færdiggøre sin ph.d i kunsthistorie fra Bergen Universitet. Mathias Danbolt har undervist og publiceret bredt internationalt om bl.a. forholdet mellem kunsthistoriens arkiver, feminisme og queer teori og er bl.a. redaktør for web-magasinet “Trikster – Nordic Queer Journal”. Se mere på http://www.mathiasdanbolt.com

Kristoffer Ørum og Mathias Danbolt tiltræder deres stillinger ved Det Fynske Kunstakademi d. 15. september 2012.