Fotograf og konceptkunster Shuruq Harb på residency
Det Fynske Kunstakademi får den palæstinensiske fotograf og konceptkunstner Shuruq Harb på residency i perioden 7. november – 18. december 2011.
Besøget vil være Shuruq Harbs første besøg i Norden.
Vi har inviteret Shuruq Harb til at arbejde videre med sit projekt “Art Territories” – en digital platform for diskussion og formidling, hvor vores studerende i samarbejde med Shuruq Harb og unge palæstinensiske samtidskunstnere fra Ramallah vil blogge og lave film om deres forskellige muligheder som billedkunstnere og deres individuelle fremtidsforventninger.
Projektet består af en udstilling og en diskussion. Det hele gøres offentligt tilgængeligt på artterritories.net så alle interesserede har mulighed for at følge, hvordan unge kunstneres visioner og drømme tegner sig i vidt forskellige hjørner af kloden.
Vi glæder os til at byde Shuruq Harb Velkommen.