Udveksling
Det Fynske Kunstakademi modtager udvekslingsstuderende fra kunstakademier i ind- og udland for et eller to semestre.
Ansøgningsfrist for udveksling i efterårssemestret 2024: 1. april 2024.
Ansøgningsfrist for udveksling i forårssemestret 2025: 1. november 2024.
Søger du udveksling gennem KUNO eller Erasmus skal din hjeminstitution nominere dig på forhånd. Nominering sendes på e-mail til mb@detfynskekunstakademi.dk inden ansøgningsdeadline.
Ansøgningen skal indeholde:
- Et portfolie med værk-eksempler på DVD, CD-ROM eller papir
- Skriftlig motivation for hvorfor du ønsker at udveksle til Det Fynske Kunstakademi. Det motiverede statement skal skrives på dansk eller engelsk.
- Angivelse af præcis tidsperiode for den ønskede udveksling, og angivelse af hvor mange semestre ansøger har afsluttet på ansøgningstidspunktet.
- CV
- E-mail, adresse og tlf. nr.
Alle ansøgninger om udveksling vurderes og afgøres af Det Fynske Kunstakademis Studienævn på baggrund af den fremsendte ansøgning. Det forventes af alle ansøgere, at de taler, læser og skriver engelsk, og at de har bestået mindst et halvt års studier på egen uddannelsesinstitution.
Det Fynske Kunstakademi optager ikke udvekslingsstuderende på 1. semester på Basisuddannelsen og 4. semester på Overbygningen.
Bemærk at udvekslingsophold ikke berettiger til optagelse eller videre studier på Det Fynske Kunstakademi.
Ansøgninger sendes til:
Det Fynske Kunstakademi
Jernbanegade 13
5000 Odense C
Mrk. ”Udveksling”