TENSO

Fernisering torsdag den 1. marts kl. 17.00 – 20.00

Ordet tenso er portugisisk og betyder tense – anspændt – og det er en anspændt situation, Sif Hedegårds nye skulptur- og objektudstilling i FAA Project Room befinder sig i.

Interessen for form og stil går igennem de enkelte værker og udstillingen som helhed. Det gør ligeledes tanken om en kunstudstilling – hvordan opstår sådan en?

”Tenso” beskæftiger sig både med et distanceret blik på, hvad kunst er men har samtidig et meget konkret udgangspunkt. Objekterne er lige foran publikum, de er det fysiske materiale, men de er også bare hule skaller, der repræsenterer en tanke eller en idé og i dette tilfælde altså idéen om et kunstobjekt.

Værkerne har fundet deres form i en blanding af genkendelige ting (fx en hat eller en galge) og andre kunstværkers form og stil,  som også indebærer hints om en mulig ikke opfyldt funktion.

”Sweet” er et eksempel på et værk fra udstillingen, der prøver at finde balancen i en anspændt situation. Skulpturen består af fire ens kasser sat ovenpå hinanden og kan formmæssigt minde om et minimalistisk objekt. Bemalingen af ”Sweet” taler et andet sprog. Siderne er dekoreret med zebramønster og toppen er lilla med ordet ”Sweet” skrevet med lyserøde bogstaver. Værket bringer forskellige modsatrettede referencer sammen for at skabe en ny og anderledes helhed.

Om kunstneren
Sif Hedegård er 3. års studerende på Det Fynske Kunstakademi og født i 1986.

Pressemateriale
Klik på det orange download-ikon for pressefotos
Plakat fra udstillingen “Tenso”, 2012
Foto: installation view “Tenso”, 2012
Foto: “Sweet”, 2011

Find udstillingen her
FAA Project Room, Det Fynske Kunstakademi
Brandts torv 1, 4. sal (indgang gennem Brandts)

Åbningstider
2. – 11. marts 2012 fra 10.00 til 17.00
tirsdag – søndag fra klokken 10.00 – 17.00, torsdage 12.00 – 21.00

Fernisering
Torsdag den 1. marts kl 17.00-20.00

Alle er velkomne!

Kontakt
Sif Hedegård
e-mail:  sifhedegard@gmail.com

Se også
FAA Project Room

 

 

Download