Some thing spend my time
Udstilling i FAA Project Room
Af Billie Maya Johansen
Fernisering d. 24. feb. kl. 18.00 – 21.00
Billie Maya Johansen tager i sin udstilling udgangspunkt i et mellemrum mellem det værende noget og ingenting. Med en konkret tid indarbejdet i det fremviste objekt ønsker hun at belyse et hierarki af konventioner, ang. vores forståelse af objekter og handlinger. Hvornår er noget noget?
Titlen
Med titlen ”some thing spend my time” opstår der en indirekte dobbeltbetydning i something vs. some thing. Normalt set er det os, som bruger tiden; her er det ”a thing”, som bruger vores tid. Hvornår bruger vi vores tid på noget og omvendt, hvornår føler vi, at vi bliver brugt af tiden.
Udstillingen
Værket drejer sig om en gren, som er blevet bearbejdet. Lag efter lag er omhyggeligt skrabet af med en beskeden flintesten som værktøj – et forsøg på at krybe ind i en fælles forståelse af, hvad vi forstår som ikke noget/ingenting, hvornår det bliver til noget og den fornyede værdi det får derefter.
Processen, hvor værket bliver lavet, videodokumenteres og vises på udstillingen som en del af selve værket sammen med en publikation med tanker i forhold til processen.
Alt i alt omfatter det samlede værk objekter, tegning, videodokumentation og en publikation.
Udstillingen bevæger sig mellem tanker vedrørende vores udnyttelse af tid og vores abstrakte forståelse af det, som er ingenting. Med disse tanker leverer Billie Maya en udstilling, som vidner om et foregående tidskrævende eksperiment, der undersøger udviklingen i en kunstnerisk proces.
Kunstneren
Billie Maya Johansen studerer på Det Fynske Kunstakademi på sit 4 år. Næste år udveksler hun til Kunstakademiet i Frankfurt.
Sted og kontakt
FAA Project Room
Brandts Torv 1, 4. Sal (indgang igennem Brandts)
5000 Odense C.
Kontaktinfo: billiemaya@gmail.com
Åbningstider
Åbent fra d. 24. til d. 27. februar. Kl. 10.00 -17.00