JULEBAZAR ’19

De studerende på Det Fynske Kunstakademi inviterer til en dag med gløgg, æbleskiver og selvfølgelig et indblik i de studerendes kunstneriske virke, når Akademiet søndag d. 15. december afholder sin årlige julebazar
Dørene åbnes kl. 11.00.

Jul på Det Fynske Kunstakademi er noget ganske særligt, og vi glæder os til at byde jer velkommen i vores fantastiske lokaler i det gamle kunstmuseum på Jernbanegade 13. De studerende har knoklet i deres værksteder, og man får ved denne lejlighed mulighed for at eje et kunstværk eller glæde en af sine nærmeste med en unik julegave.

Og det er ikke kun for sjov. Overskuddet går nemlig til den fremtidige drift af FAA Project Room, så de studerende kan blive ved med at lave de udstillinger, som Odense fortjener!
Så kig forbi! Ta’ en pause, drik og spis. Det betaler sig at komme tidligt og husk at medbringe kontanter.

Vi holder åbent fra kl. 11.00 til 17.00.

FAA Project Room er en udstillings- og projektrumsplatform skabt af studerende på Det Fynske Kunstakademi med fokus på samtidskunst.

Julebazaren finder sted i Skulptursalen på Det Fynske Kunstakademi, Jernbanegade 13, 5000 Odense C

For yderligere information om julebazaren kontakt faaprojectroom@gmail.com eller besøg os på facebook