AFGANG 2026
Åbning: Torsdag den 21. maj 2026 kl. 16.00 -19.00 i Skulptursalen
Udstillingsperiode: 21. maj til 29. juni 2026
Reception for udstillingens katalog: Torsdag den 25. juni 2026 kl. 16.30
AFGANG 2026 markerer afslutningen på fem års kunstnerisk uddannelse og begyndelsen på et nyt professionelt kapitel for 13 kunstnere: Cathlin Madeleine Beeck, Emma Bojsen, Kajsa Cello, Marie Hartmann Christensen, Jonathan Nørgaard Dahl, Thora Eliza, Caroline Sofie Have, Magnus Gitt Henderson, Amanda Brix Kolstrup, Zuzanna Kozłowska, Mari Skousen, Viljam Smed og Augusta Wolffbrandt
Tallet 13 forbindes ofte med det uforudsigelige – det, der bryder med systemets orden. I AFGANG 2026 bliver det et billede på en generation, der træder ud i verden i en tid præget af forandring, kriser og nye teknologiske og sociale vilkår.
Udstillingen kredser om, hvad det vil sige at være menneske i dag: sårbar, relationel og uløseligt forbundet med andre mennesker, materialer og sammenhænge.
Værkerne spænder vidt i materialer og udtryk. Flere af dimittenderne tager afsæt i kroppen og den sanselige erfaring, mens andre arbejder med lyd, digitale processer og teknologiske systemer som måder at begribe verden på. Andre igen undersøger hverdagsmaterialer, fundne objekter og arkitektoniske strukturer og hvordan disse er med til at forme vores liv, relationer og værdiforståelser.
Samtidig bevæger flere værker sig mellem alvor og leg, hvor barndommens formsprog, fiktion og deltagelse åbner for nye måder at se og være i verden på.
Et gennemgående træk ved AFGANG 2026 er en opmærksomhed på nærvær og sameksistens – en undersøgelse af, hvordan vi er til stede med og for hinanden i en tid, hvor forbindelser både intensiveres og fragmenteres.
Udstillingen er kurateret af Rebekka Anker-Møller.
Kom og oplev AFGANG 2026 og vær med til at fejre de nyudklækkede kunstnere ved ferniseringen torsdag den 21. maj kl. 16.00-19.00 på Det Fynske Kunstakademi. Der vil være taler, bobler, performance og mulighed for at købe mad fra foodtruck.
Åbningstaler af kunsthistoriker Frida Sandström, kurator Rebekka Anker-Møller og rektor for Det Fynske Kunstakademi Kristine Kern.
AFGANG 2026 er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, 15. Juni Fonden, Møllerens Fond, Birgit Vibeke Tofts Mindefond og Den Faberske Fond.
Udstillingsperiode: 21. maj – 29. juni 2026.
Åbningstider: mandag–torsdag kl. 10–15, fredag kl. 10-17, lørdag-søndag kl. 11-17.
Lukket 2. pinsedag, den 25. maj.
Reception for udstillingens katalog: Torsdag den 25. juni 2026 kl. 16.30 – 17.00.
Artist talks med afgængerne modereret af Rebekka Anker-Møller: Torsdag den 25. juni 2026 kl. 17.00 – 17.45.
Dimittenderne på Det Fynske Kunstakademi tilbyder rundvisninger i AFGANG 2026 for personer med særlige behov; en rundvisning om fredagen kl. 13–14 og en om søndagen kl. 11–12 i udstillingsperioden 21. maj til den 28. juni.
For at booke en tid, send venligst en e-mail til info@detfynskekunstakademi.dk senest 4 dage i forvejen. Find mere information om tilbuddet her
For yderligere information om udstillingen kontakt Det Fynske Kunstakademi på info@detfynskekunstakademi.dk / 66 11 1288 eller kurator Rebekka Anker-Møller på rebekkaeli@gmail.com.
Udstillingsdokumentation kan downloades via linket nederst.
Foto: Viljam Smed