Afgang 2014 / Burning the candle from both ends

Brandts 13 præsenterer Det Fynske Kunstakademis Afgangsudstilling 2014 
Burning the candle from both ends
10.maj – 3. august 2014

Fernisering fredag d. 9. maj kl. 15.00. Udstillingen er åben til kl. 21.00 med koncert ved Anna Samsøe og Coach Bernhard Reisinger kl. 18.45

For 6. år i træk har Det Fynske Kunstakademi den store glæde at vise afgangsudstillingen i Brandts udstillingslokaler. Denne gang i den smukke, gamle museumsbygning i Jernbanegade. Afgangsudstillingen er kulminationen på Det Fynske Kunstakademis 5-årige uddannelsesforløb, og i år udstiller 11 afgangsstuderende værker skabt specielt til denne lejlighed.

Kunstnere:
Nick Nagel Bojesen, Niklas C. M. Bruhn, Stine Gro, Maj Horn, Christian Bang Jensen, Pascal Mayet, Diana Prim, Anna Samsøe, Luise Sejersen, Johannes Sivertsen, Josefine Struckmann

Hvert år inviterer akademiet en ekstern kurator, der i samarbejde med Brandts organiserer afgangsudstillingen. Valget er i år faldet på den internationalt anerkendte kurator og medstifter af Signal Center for contemporary art i Malmø, Elena Tzotzi, som de sidste seks måneder har arbejdet med de afgangsstuderende på det afsluttende forløb.

Når elleve kunstnere samles for at præsentere deres afgangsudstilling i regi af det kunstakademi, der har været deres hjem de seneste 5 år, kunne man tro, at mangfoldighed ville være en hård nød at knække. Men er det ikke sådan, at forbindelser har tendens til at vise sig, når de er mindst ventet? At undersøge forestillinger om visuel og auditiv opfattelse, at udforske vores måder at forstå verden på gennem discipliner som videnskab, religion, myter og teknologi, og at zoome ind på detaljer, der afspejler et større perspektiv, er alle fortællinger, som sætter associationer i gang. Denne udstilling bringer disse forbindelser i spil, fortæller kurator Elena Tzotzi.

I forbindelse med udstillingen udgives en publikation, hvor kunstnerne kortlægger og udvider det kunstneriske rum som præsenteres på udstillingen. Publikationen indeholder forord af Elena Tzotzi og interview med den franske kunstkritiker og kurator Thomas Boutoux. Download publikationen Burning the candle in both ends

Åbningstider:
Fernisering: Fredag d. 9. maj kl. 15.00 -21.00. Derefter åbent alle dage 10.00 – 17.00, torsdag 12.00 – 21.00. Mandag og tirsdag lukket.

Arrangementer:
Performance lecture med afgangsstuderende Maj Horn fredag 16. maj fra 15.00 – 16.30
Artist talks ved afgangsstuderende Johannes Sivertsen, Stine Gro, Christian Bang, Josepfine Struckmann, Luise Sejersen og Anna Samsøe torsdag d. 22. maj kl. 17.00 – 18.30

Samtlige arrangementer finder sted i udstillingen.

For flere oplysninger og interviews med kunstnere kontakt venligst:
Marlene Bregndahl, Kommunikationsmedarbejder, Det Fynske Kunstakademi
e-mail: mb@detfynskekunstakademi.dk, tlf: 6611 1288

Pressefotos:
Anna Samsøe,
“Sound is Matter”, 2014
Video installation
Blandede materialer

Christian Bang Jensen
“Den hvide doktor”, 2014
Blandede materialer

Diana Prim
“Opløsning”, 2014
Fotografier

Johannes Sivertsen
“White interior”, 2013-2014
Olie på lærred og olie på træ

Josefine Struckmann
“Scientia (Latin = Visdom, viden, videnskab), 2014
PVC, Folie, Lysstofrør

Luise Sejersen
“Rum for tro”, 2014
Installation med 3 lydmontager

Maj Horn
“My Tool Wall”, 2014
Blandede materialer

Nick Nagel Bojesen
“Passion”, 2014
Mixed media installation

Niklas C. M. Bruhn
“Værelser og haver”, 2014
Olie på lærred

Pascal Mayet
“From my balcony”, 2014
Mixed media installation

Stine Gro
“Orbital Projector”, 2014
Mixed media installation

Download