3. års-udstilling / INDIVIDUAL SUBMISSION

Fernisering: 31.01.2020 fra 15:00-22:00, Kongensgade 74, 5000 Odense C
Udstillingsperiode: 31.01 – 15.02.20

Hvordan ser fremtidens kunst ud?

Ønsker man at blive klogere på, hvad fremtidens kunstnere laver bag Akademiets tykke mure, så kig forbi dette års 3. års-udstilling, hvor 11 up-and-coming danske og internationale kunstnere, viser deres nyeste værker i et pop-up galleri på Kongensgade 74, 5000 Odense.

3. års-udstillingen viser, hvor gruppen af kunststuderende befinder sig i dag – midtvejs i deres uddannelse. Og for besøgende bliver der rig mulighed for at opleve kunst fra både Norden og Baltikum, idet 3 af deltagerne er udvekslingsstuderende fra kunstakademierne i henholdsvis Tromsø og Vilnius.

Den sorte baggrund i gågadens tomme butikslokale fungerer som en slags nattehimmel, hvorpå værkerne er iscenesat i konstellationer. Med fælles udgangspunkt i det ritualistiske og det taktile udforsker kunstnerne, gennem hver deres individuelle praksis, en række temaer, der har at gøre med de brudte forbindelser i nutidens samfund.

Flere af værkerne kredser om den nedbrudte, dekonstruerede krop, eksempelvis i Anna Elisabeth Dupont Hansens fortælling om den syge og ubevægelige krop i “Hvor går du hen for at dø” samt Marie Rosenzweigs oliemaleri “Intimitet”, hvor to organismer, en menneskekrop og en alien opløses, for på ny at smelte sammen i en fatal befrugtende omfavnelse.

Kom og udbring en skål sammen med os fredag den 31. januar, mellem 15:00 og 22:00. Alle er velkomne.

Værker af:
Anton Moesgård Jørgensen, Mikkel Zia Larsen Bang, Kathrine Højlund Baasch, Rumle Larsen, Naila Hekmat, Gro Pechüle, Marie Rosenzweig, Anna Elisabeth Dupont Hansen, Jurate Girdvainis, Linn Byrkjeland og Aurelija Bulaukaite.

www.detfynskekunstakademi.dk

For mere information, kontakt:
individualsub@gmail.com
info@detfynskekunstakademi.dk

Sted:
Kongensgade 74 – 5000 Odense C

Åbningstider:
Onsdag-fredag 14:00-18:00
Lørdag.10:00-14:00

Pressefotos:
Anton Moesgård Jørgensen
Untitled
Akryl på lærred

Gro Pechüle
Untitled
Video

Linn Byrkjeland
Inde i tårn og øjne
Akryl og oliepastel på genbrugsduge

Download