Anne Marie Carl-Nielsen. At forme liv
Museum Odense har indgået et samarbejde med Det Fynske Kunstakademi, der skal skabe dialog mellem Anne Marie Carl-Nielsen og nutidens generation af kunstnere.
De studerende på Det Fynske Kunstakademis Anne Marie Carl-Nielsen program for kunst i offentlige rum har skabt modeller over de monumenter, de er i gang med at realisere. Du kan opleve skitserne i det dunkle voksrum i udstillingen Anne Marie Carl-Nielsen. At forme liv, hvor også Anne Marie Carl-Nielsens små forarbejder til domkirkedørene i Ribe Domkirke og Christian IX’s rytterstatue er udstillet. Disse værker voksede siden i skala og blev opført som monumenter i det offentlige rum.
De studerendes endelige monumenter kan til sommer opleves i Odense Koncerthus.
Hvornår: 8. april 2026, kl. 16-18
Hvor: TID – Museum for Odense, Møntestræde 1, 5000 Odense