ÅRGANG 2023
Det Fynske Kunstakademi præsenterer i samarbejde med Kunst på Arbejde udstillingen ÅRGANG 2023 med værker af 15 kunstnere, der alle tog afgang fra ét af de tre danske kunstakademier i 2023.
Udstillingsåbning torsdag d. 11. januar 2024 kl. 15.00-17.00 i Skulptursalen på Det Fynske Kunstakademi.
ÅRGANG 2023 er et udsnit af de nyuddannede billedkunstnere, hvis afgangsværker tematisk kredser om alt fra mytologi, identitet og erindring over popkultur, krop og landskab til intimitet, teknologi og materialitet.
Deltagende kunstnere er: C Clement, Ayesha Ghaoul, Hannah Amalie Nielsen, Line Elkjær Frandsen, Emil Krog, Mads Hyldgaard Nielsen, Adele Marie Rannes, Mira Winding, Simon Ganshorn, Josefine Boel Johannessen, Sabrina Lucia, Rebekka Hilmer Heltoft, Kristina Fernos, Tobias Just og Gro Pechüle.
Udstillingsperiode 11. – 24. januar 2024.
På udstillingens sidste åbningsdag inviterer vi til offentligt foredrag af Kunst på Arbejdes nye direktør, Tanya Lindkvist, der vil fortælle om KPAs arbejde med at styrke forbindelserne mellem kunst og erhvervsliv.
Foredraget er åbent for alle og finder sted onsdag d. 24.01. kl. 16.00-17.30 i Foredragssalen på Det Fynske Kunstakademi.