Froebel Studio: Institut for Kreativitet af Eamon O’Kane
Det Fynske Kunstakademi inviterer til åbningsreception på udstillingen Froebel Studio: Institut for Kreativitet – en interaktiv installation for børn og voksne af billedkunstner og professor ved kunstakademiet i Bergen, Eamon O’Kane (IR/DK)
Reception fredag den 15. marts 2019 kl. 16.00 i Skulptursalen.
Udstillingen er del af Odense Architecture Festival og kan ses frem til d. 25. april 2019. Fri entré.
Kom og leg og byg med de mange og sjove klodser i Bauhaus-æstetik i kunstakademiets smukke skulptursal. Den undervisende leg blev udviklet af underviseren og opfinderen af børnehaven, Friedrich Fröbel (1782-1852), en pioner inden for pædagogik. Hans tanker om læring, hans byggeklodser og hans bevægelseslege var en kilde til stor inspiration for abstraktkunstnere og for Bauhaus-bevægelsen. Installationen er en drøm for alle Kapla-elskere: Der skal bygges!
Program fredag den 15. marts 2019:
16:00 Udstillingen åbner
16:15 Velkomst ved rektor for Det Fynske Kunstakademi Lars Bent Petersen & festivalledelsen for Odense Architecture Festival Pil Lindgreen og Mira Erik.
16:20 Kunstner Eamon O’Kane fortæller om udstillingen; dens tilblivelse, intention og internationale turné.
Udstillingsperiode: 15. marts – 25. april
Udstillingen er åben dagligt, mandag til torsdag kl. 10.00 – 15.30.
Udstillingen er i festivalperioden åben alle hverdage kl. 10:00 – 16:00 / torsdag kl. 10:00 – 20:00 og i weekenden kl. 11:00 – 16:00.
Find pressemeddelelsen her