AFGANG 2025
Åbning: Torsdag d. 15. maj 2025 kl. 16 i Skulptursalen
Udstillingsperiode: 15. maj til 22. juni 2025
Reception for udstillingens katalog: tirsdag den 17. juni kl. 15 – 16.
AFGANG 2025 præsenterer værker af nyuddannede kunstnere fra Det Fynske Kunstakademi: Bertil Breck-Berg, Christina König, Emmarosa Liebgen, Johan Dam Westermann, Mads Hilbert, Malte Frej Linnebjerg, Marie Flarup Kristensen, María Kristín Antonsdóttir, Mette Walsø Brehm, Oluf Green Jensen, Selma Dağdeviren og Solvej Kørner Brekling,
Udstillingen er kurateret af Rebekka Laugesen.
Oplev dimittendernes afgangsprojekter, når 12 unge kunststuderende afslutter deres uddannelse i billedkunst og viser nye værker i Skulptursalen på Det Fynske Kunstakademi
AFGANG 2025 tager os helt tæt på. De nyuddannede billedkunstnere undersøger sanselighed, intimitet og håndens intuitive arbejde, men også større strukturelle og relationelle forhold som tid, skam, magt, identitet og tilhørsforhold. Værkerne spænder fra personlige fortællinger om moderskab, sorg og familie til eksperimenterende undersøgelser af krop, intuition og videnskab i et produktionssamfund. Flere kredser om afgangens symbolske betydning og de dybere, mere eksistentielle spørgsmål, den rejser.
På tværs af medier, i træarbejde, fotografi, video, skulptur og omfangsrige installationer, vidner udstillingen om fem års kunstnerisk fordybelse. I en tid, hvor den store verden trænger sig på som en fremmedgørende og urovækkende størrelse, insisterer årgang 2025 på det forhåndenværende, på nærvær – og ikke mindst på en omsorgsfuld tilgang til den verden, der omgiver os.
Kom og vær med til at fejre dem og sende dem godt afsted på deres videre færd ud i kunstverdenen torsdag den 15. maj kl. 16 – 19.
AFGANG 2025 er venligst støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Ingeniør N. M. Knudsens Fond, 15. Juni Fonden, Møllerens Fond og Entreprenør Marius Pedersens Fond.
Udstillingsperiode: 16. maj – 22. juni 2025
Åbningstider: mandag–torsdag kl. 10–15, fredag kl. 10-18, lørdag-søndag kl. 11-15.
Lukket Kristi Himmelfartsdag den 29.05, Grundlovsdag den 5.06 og 2. pinsedag den 9.06.
For yderligere information, kontaktoplysninger mv. kontakt Det Fynske Kunstakademi på info@detfynskekunstakademi.dk / 6611 1288 eller kurator Rebekka Laugesen på Rebekkalaugesen@gmail.com / 42647671
Udstillingsdokumentation kan downloades via linket nederst
For ydeligere værkdokumentation kontakt venligst Det Fynske Kunstakademi på tlf 6611 1288 eller info@detfynskekunstakademi.dk