Akademiet holder julebazar

Find den unikke julegave, mærk atmosfæren og drik et varmt glas gløgg, når Det Fynske Kunstakademi holder julebazar i Brandts Auditorie d. 13. december. Her vil de studerende bl.a. sælge tegninger, grafik, akvareller, malerier, håndværk og meget andet. Dette er et oplagt sted at finde en særlig julegave – og måske endda gøre et billigt kunstkup.

Trænger du til en pause mellem julefristelserne og til at få stillet den lille sult kan du slappe af i vores hyggelige studenterdrevne café. Her serveres æbleskiver og gløgg i tidsrummet 10-17. Besøg ved samme lejlighed gruppeudstillingen “Common Ground” i de studerendes projektrum på 4. salen. Udstilingen kan ses til og med d. 17. december.

Overskuddet fra DFKs julebazar går til de studerendes studietur i 2015. Det betaler sig at komme tidligt og husk at medbringe kontanter.

Tid og sted:
Lørdag d. 13. december Kl. 10-17
Brandts Auditorie, Brandts Torv 1, 5000 Odense C

Gratis adgang og alle er velkomne.

Download