Afgang 2017

Den 11. maj 2017 åbner afgangsudstillingen for Det Fynske Kunstakademi på Brandts. Her dimitterer 7 billedkunstnere: Nick Bruhn-Petersen, Katrine Jensen, Dina Lundvall, Johanne Rude Lindegaard Nielsen, Kate Sterchi, Oscar Erik Yran og Anna Walther.

Afgangsudstillingen er kulminationen på 5 års studie i den kunstneriske disciplin. Her viser afgangsstuderende deres nyeste og hidtil mest gennemarbejdede produktion.

 

Past Present

De 7 dimitterende kunstnere er sin tid bevidst og behandler nutidige problemstillinger i deres værker som eksempelvis øko-krise, globalisering og mediekritik. Men de tager også fat i relevante spørgsmål vedrørende traditioner for håndværk og nyfortolkninger af feminismen. Af kunstneriske udtryk benyttes både de traditionelle medier som maleri og skulptur og nyere medier som videokunst, installation og lyd. Udstillingen har i blandingen af både nye og gamle medier såvel som emner, derfor fået titlen Past Present.

 

På trods af den mangfoldighed, som naturligvis kendetegner en afgangsudstilling, er der også fællesnævner: Alle har fulgtes ad i 5 år og dermed været påvirket af nogle af de samme tidstypiske influenser. Men alle har også lært i denne periode at arbejde med deres selvstændige tilgang og metode. De har udviklet deres egen sensibilitet i forhold til medier og emner, og er nu klar til at præsentere deres helt særlige og personlige udtryk.

 

Til udstillingen vil der blive udgivet et katalog, som vil bestå af billeddokumentation af værker, individuelle interviews med de dimitterende og som et fælles selvstændigt bidrag har de 7 afgangsstuderende valgt at lave en tidslinje over deres samlede 5 år på akademiet. Her kobler de små og store begivenheder i perioden sammen til et forløb der dokumenterer en rigt facetteret udvikling. Under udstillingen vil der blive holdt events hvor de dimitterende har inviteret professionelle kollegaer og andre kunstfaglige til gennemgange af udstillingen og deres værker.

 

Årets Kurator: Johanne Løgstrup

Der er Johanne Løgstrup som har været vejleder på forløbet. Løgstrup er selvstændig kurator, og har en bred erfaring som kurator bag sig blandt andet fra sit arbejde i organisationen Publik, som producerer kunst i offentlige rum og som kurator i Nikolaj Kunsthal i København.

 

Fernisering:

Udstillingen åbner ved en fernisering med taler, performance og velkomstdrink den 11. maj klokken 17-21.00

 

Program:
17.00-17.05 Inspektør Anna Krogh byder velkommen
17.05-17.15 Tale v/Lars Bent Petersen, Rektor for Det Fynske Kunstakademi
17.15-17.25 Tale v/Johanne Løgstrup, vejleder og kurator
17.25-17.35 Performance ved billedkunstner Kate Sterchi

 

Sted:
Brandts, Brandts Torv 1, 5000 Odense C

 

Udstillingsperiode:
12. maj – 30. juli 2017

 

Udstillingen er støttet af:

Augustinusfonden, 15. Juni Fonden & Møllerens Fond.