3. årsudstillingen

3. årsudstillingen afslutter grunduddannelsen på Det Fynske Kunstakademi.
De studerende står selv for alt, hvad der har med udstillingen at gøre. Udstillingen bliver evalueret af akademiets professorer og skal bestås for at fortsætte på 4. år.

SYTTENDE MAJ – 3. årsudstillingen 2011

Tredje årgang ved Det Fynske Kunstakademi udstiller rundt omkring i Odense by fra den 17. maj. Udstillingen eller nærmere udstillingerne er de enkelte billedkunststuderendes afgangsprojekt for grunduddannelsen.

De studerende har valgt forskellige steder i byen, der passer til deres projekters karakter. Der vil blandt andet være fernisering, filmvisninger og koncert på Teater Momentum, et arkivbaseret værk i Historiens Hus, et offentligt tekstværk i byens rum, et mapping-værk i FAA Project Room på Brandts, et selvudgivelsesprojekt på de odenseanske folkebiblioteker og endeligt et selvorganiseret udstillingssted på Skt. Knuds Kirkestræde.

Du kan læse mere om 3. årsudstillingen 2011 her eller på www.syttendemaj.dk

Når udstillingen er fotograferet, kan du se billeder på denne side.